Helles drømme – uden håb…

Helle_Thorning-Schmidt_portraitDet kommer nok ikke bag på nogen, der har fulgt blot lidt af den politiske debat og udvikling de sidste måneder, at Socialdemokratiet har et problem med vælgerne.

Fra valget i 2011 til i dag har partiet mistet rundt regnet hver tredje vælger, og statsministerens troværdighed er i bund.

Regeringen har indledt et felttog mod de offentligt ansatte, med lærerne i front, og politikken er mere teknokratisk end politisk. Skibet bliver styret fra maskinrummet frem fra broen, hvilket medfører at udsynet og navigationen er mangelfuld – det er ganske enkelt umuligt for kaptajnen at holde kursen, når hun ikke er på broen.

Ugebrevet A4, der normalt ikke kan betegnes som direkte negativt orienteret over for Socialdemokratiet (organet er ejet af LO) har i dag (16. april 2013) et dobbeltinterview med partiformændende for socialdemokraterne i Danmark og Sverige. 

De svenske sosser ligger dobbelt så godt i meningsmålingerne, som hun gør, og den tidligere fagforeningsformand Stefan Löfven står til en valgsejr hinsidan, hvis der var Rigsdagsvalg i dag.
Gitte Redder, Ugebrevet A4

Meget elegant gør journalisten opmærksom på, at Socialdemokraterne på den østlige side af Øresund ligger til et dobbelt så godt valg som partiet mod vest, men det er, for mig at se, ikke det mest interessante. Det kommer først til sidst i interviewet.

Stillet over for spørgsmålet, om man skal skabe håb hos vælgerne er svaret fra Helle Thorning-Schmidt:
- Jeg er ikke så sikker på, at vi lever af håb. Vi lever af drømmen om et velfærdssamfund, hvor vi passer på hinanden. Men vi lever også af konkrete resultater, og det nytter ikke bare at sætte sig ned og drømme og give håb.

Jeg kan kun være enig i, at konkrete resultater er vigtige – dem glæder vi os til at se! Men statsministeren mangler her en helt essentiel forståelse for at være leder. Det er ikke nok at få folk til at drømme og vise resultater – et håb er utroligt vigtigt at have.

Forskellen på et “håb” og en “drøm” er, at håbet er umiddelbart realiserbart hvorimod “drømmen” er diffust og abstrakt.

Hvis man kan give folk et håb om forandring, et håb om forbedring og et håb om en størkere fremtid – så kan man også forklare de konkrete forandringer man sætter i værk. Hvis man alene får folk til at drømme – ja, så er det så diffust og urealistisk, at konkreterne ikke får en sammenhæng med drømmene.

Derfor bør Helle Thorning-Schmidt komme ud af dit drømmeunivers og maskinrummet, og se at møve måsen op på broen, udstikke retningslinjer og retninger, der giver vælgerne et  håb om bedre tider.

Lockouten giver ny styrke og bevidsthed

Så er lockouten en realitet – KL har valgt deres vej, vi lærere har valgt vores vej – forhandlinger, åbenhed og konstruktiv deltagelse.

Dette indlæg vil faktisk slet ikke handle om hvor forfærdelige KL er. Jeg vil heller ikke skrive et eneste ord om, at Ziegler (i min optik) er et fjols. I stedet vil jeg holde fokus fast på, at hele denne diskussion om lærernes arbejdstid har medført en række fordele for lærerne.

Jeg medgiver, at det lyder mærkværdigt, at en konflikt, som sikkert ender i et regeringsindgreb, der primært tager hensyn til KLs interesser, vil give fordele for lærerne, men det kan nemt blive tilfældet på lang sigt.

I rigtigt mange år har det været god latin i den brede befolkning at håne, spotte og latterliggøre lærerne som en flok dovenlarser med fuld løn for halv arbejdstid. De fleste af os har sikkert oplevet til familiefesten, eller nede på kroen, når vi nævner vores titel, så er kommentaren “Det må være rart at få tidligt fri hver dag” eller “Er det ikke rart med al den ferie?”. I tilfælde af at vi nu skal til at være på skolerne fra 8-16, så er det første problem i hvert fald løst! Og det andet løser sig også, men min pointe er en anden.

Vores arbejdstid er ualmindelig kompleks og multifacetteret. Derfor er den også svær at kommunikere ud, og derfor har de fleste medborgere ikke hørt om alle nuancerne. Det har de nu, og det er godt!

Dertil har det ydre pres, lærerne har været udsat for, gjort, at lærerne har været tvunget til at forholde sig til egen profession og gerning på en anden vis end til dagligt. Det har givet en øget bevidsthed om eget værd, og hvilken indsats vi faktisk gør dagligt. Det er en bevidsthed og viden vi skal bære med os fremover, for i den viden ligger også en fasthed og en stålsat vilje til at det vi gør er det rigtige – og vi gør det godt.

Så på trods af at vi sgu nok bliver kørt over af regeringens forhåndsaftale med KL, så får vi noget godt ud af at have været under pres. Vi har opnået en bevidsthed hos borgerne og hos os selv – og det gør os kun stærkere fremover.

Igen fokus på undervisningstimetallet

[redigeret - indsat link]

For lidt over to år siden satte jeg mig ned og regnede ud, at danske elever siden Den Blå Betænknings dage har mistet næsten halvandet skoleårs undervisning. I dag som dengang er det kontroversielt at der er sket så voldsom en nedskæring. Se Berlingske her

Tilbage i 2010 var fokus mest på årsagen, mens der er i dag er fokus på konsekvenserne. Og de er der!

Igen og igen er det de svageste elever det går ud over, når der skæres i timetallet. Det er de elever, som har behov for gentagelser og mere tid – en tid de kunne få dengang, men som det ikke er muligt at få i dagens skole.

Så er det nærliggende at sige, at regeringens reformforslag er løsningen, men det er bestemt ikke tilfældet. Dels ligger der ikke undervisningstimer nok i forslaget, og dels er der ikke penge nok i forslaget – og i øvrigt er der slet ikke kvalitet nok i det.

Hvad nytter det at eleverne får mere undervisning af en dårligere kvalitet? Ikke en pind! Det svarer til at svare til at sende flere brandbiler til en ildebrand, men skære ned på antallet af brandmandsøvelser og vand til slukningsarbejdet. Det er ret ubrugeligt!

Løsningen er, efter min overbevisning todelt.

1 god forberedelse
2 flere timer

Om det skal effektueres ved flere timer pr. dag, pr. år eller med at gøre 10. klasse obligatorisk og normalisere(!) denne, det vil jeg lade være op til en bred diskussion. Men noget skal der gøres!

Uventede reaktioner

Hold da op! Det må være min mest passende reaktion på al den virak, der har været om min udmeldelse af Socialdemokratiet.

Omkring 75 kommentarer og langt over 100 “likes” har der været – og det er kommet bag på mig, at så mange har haft en holdning til det – og mest en positiv holdning.

Berlingeren syntes også det var interessant, og det blev der denne artikel ud af
Når socialdemokrater deserterer

Hvor er det godt…

Hvor er det bare godt, at vi har en socialdemokratisk regering! For første gang i tyve år har vi en regering, vi alle er enige om! At være imod altså…

Det er så godt, at vi har en rød regering – for efter VK-regeringerne var der ført så meget blå politik, at Danmark virkelig havde brug for et rødt modspil! Men rød politik er åbenbart blevet elastik i metermål; og elastikken strækker sig hele vejen fra SF til Konservatives højrefløj.

Hvor er det altså godt, at vi har en socialdemokratisk regering! Det kæmpede jeg for i mange år. Sammen med kammeraterne stod jeg i regn og blæst og delte fedtede pjecer ud. For det ville jo blive så godt med en ny regering!

Og det blev så godt – vi fik at vide at solidariteten ville blive større! De svageste i samfundet ville få det bedre og skolen skulle have et løft! De ville lytte til de professionelle endda! Ja det ville blive så godt!

Hvor var det godt, at vi fik den regering! For nu skulle ti års ørkenvandring blandt blå dværge og formørkede præstefætre være forbi. En ny tids morgenrøde ville opstande, og Danmark ville igen blive et forbillede for resten af Europa. Tolerance, tillid og troværdighed!

Hvor er det godt, at løbetræning er blevet så populært! For nu er næsten alle i form til at løbe fra deres holdninger! Hvor er det skuffende, at de holdninger, vi kæmpede for i ti år, er blevet trådt under fode af en socialdemokratisk regering.
Skattelettelser til de rigeste. Lettelser i selskabsskatten. Røvtur til kontanthjælpsmodtagerne. Bøllebank til de studerende.

Og hvor er det godt, at regeringsprogrammet ikke er slut! Det hemmelige punkt er endnu ikke fuldbyrdet – og det er spændende! Det er nyskabende – det er nemlig et brud på over hundrede års traditioner – så det er godt med nytænkning! Det er så godt, at regeringen blander sig i lærernes overenskomstforhandlinger – naturligvis via stedfortræder – men hvor er det dejligt med nytænkning! Så behøver lærerne nemlig slet ikke at tænke på, hvem de skal stemme på næste gang. Vi sparer den tankeaktivitet.

Hvor er det godt, at vi har en rød-sort regering. Så godt, at jeg melder mig ud af Socialdemokratiet efter seksten års medlemsskab – under Nyrup, den gæve kæmpe. Lykketoft, der var for klog til at blive statsminister – og nu under Thorning, der er for usocialdemokratisk til at være socialdemokrat.

Ved næste valg ryger min stemme nok på Enhedslisten – på trods af deres fejl og mangler, så tror jeg, at det bliver så godt med en rød politik…

Tobias Zimling Kristiansen
Folkeskolelærer og (nu) tidligere Socialdemokrat