Det kommer nok ikke bag på nogen, der har fulgt blot lidt af den politiske debat og udvikling de sidste måneder, at Socialdemokratiet har et problem med vælgerne.
Fra valget i 2011 til i dag har partiet mistet rundt regnet hver tredje vælger, og statsministerens troværdighed er i bund.
Regeringen har indledt et felttog mod de offentligt ansatte, med lærerne i front, og politikken er mere teknokratisk end politisk. Skibet bliver styret fra maskinrummet frem fra broen, hvilket medfører at udsynet og navigationen er mangelfuld – det er ganske enkelt umuligt for kaptajnen at holde kursen, når hun ikke er på broen.
Ugebrevet A4, der normalt ikke kan betegnes som direkte negativt orienteret over for Socialdemokratiet (organet er ejet af LO) har i dag (16. april 2013) et dobbeltinterview med partiformændende for socialdemokraterne i Danmark og Sverige.
De svenske sosser ligger dobbelt så godt i meningsmålingerne, som hun gør, og den tidligere fagforeningsformand Stefan Löfven står til en valgsejr hinsidan, hvis der var Rigsdagsvalg i dag.
Gitte Redder, Ugebrevet A4
Meget elegant gør journalisten opmærksom på, at Socialdemokraterne på den østlige side af Øresund ligger til et dobbelt så godt valg som partiet mod vest, men det er, for mig at se, ikke det mest interessante. Det kommer først til sidst i interviewet.
Stillet over for spørgsmålet, om man skal skabe håb hos vælgerne er svaret fra Helle Thorning-Schmidt:
- Jeg er ikke så sikker på, at vi lever af håb. Vi lever af drømmen om et velfærdssamfund, hvor vi passer på hinanden. Men vi lever også af konkrete resultater, og det nytter ikke bare at sætte sig ned og drømme og give håb.
Jeg kan kun være enig i, at konkrete resultater er vigtige – dem glæder vi os til at se! Men statsministeren mangler her en helt essentiel forståelse for at være leder. Det er ikke nok at få folk til at drømme og vise resultater – et håb er utroligt vigtigt at have.
Forskellen på et “håb” og en “drøm” er, at håbet er umiddelbart realiserbart hvorimod “drømmen” er diffust og abstrakt.
Hvis man kan give folk et håb om forandring, et håb om forbedring og et håb om en størkere fremtid – så kan man også forklare de konkrete forandringer man sætter i værk. Hvis man alene får folk til at drømme – ja, så er det så diffust og urealistisk, at konkreterne ikke får en sammenhæng med drømmene.
Derfor bør Helle Thorning-Schmidt komme ud af dit drømmeunivers og maskinrummet, og se at møve måsen op på broen, udstikke retningslinjer og retninger, der giver vælgerne et håb om bedre tider.
