Tag Archives: Undersøgelse

Voldsom forskel på kommunal velfærd

Ny undersøgelse viser stor forskel på kommunernes pleje af svage og ældre borgere.

Kommunerne varetager plejen af ældre og svage borgere vidt forskelligt. I dette notat har jeg set på antallet af borgere i ældre- og plejeboliger og på antallet af ansatte til at hjælpe borgerne.

De korte konklusioner er, at der er mere end 6 gange så mange indskrevne i den kommune med flest borgere i ældre- og plejeboliger som i kommunen med færrest. Der er fem gange så mange plejere pr. beboer i den kommune der har flest i forhold til den kommune med færrest.

Disse forskelle viser meget tydeligt, at kommunerne prioriterer plejen af ældre og svage væsentligt forskelligt.

Notat om undersøgelse af forholdet mellem borgere uden for hjemmet og plejepersonalet

Lorteskoler og fattigrøve?

Gammel skole (Rob Shenk/Flickr/Creative Commons)

Den 15. marts 2011 lagde Ekstrabladet.dk en artikel på nettet, hvor de oplister de ti skoler i Danmark, hvor eleverne har fået de ringeste karakterer.

 

Tallene har de fået fra Politiken, hvor professor Niels Egelund har også denne gang været villig til at kommentere resultaterne – hvilket ikke er overraskende, for prof. Egelund er næsten altid meget villig til at gå i medierne om skoleverdenen (jeg har i øvrigt stor respekt for professoreren, som jeg tit og ofte er enig med).

Det interessante i artiklerne er, at en stor portion af de ringest præsterende skoler er beliggende i udkantsdanmark, hvilket får prof. Egelund til at udtale at “Vi har en polarisering, hvor de, der har de bedste job, klumper sig sammen i særlige områder omkring de store byer, og de, der har et dårligt uddannelsesniveau, bor i andre dele af landet. Det er en meget trist historie.”

Jeg kan kun være enig med Niels Egelund i, at det er en trist historie, og jeg får en ubændig lyst til at kommentere på et par problemstillinger.

  • Mediernes fokus på de dårlige skoler
  • Løsninger er uspiselige
  • Nedskæringsstrategier
  • Polariseringen

Når medierne sætter et kraftigt fokus på de skoler, der klarer sig mindre godt, sker der to ting. Den ene er, at diskursen drejer over mod en fejlfindingsstrategi, hvor der ikke er fokus på de metoder og forhold, der får undervisningen til at blive bedre, men i stedet fokuseres der på de metoder, årsager og problemer, der skaber de underpræsterende skoler. Den anden reaktion vil uafvendeligt være, at ressourcestærke forældre på de “ringe” skoler vil overveje at omplacere eleverne på højere præsterende skoler ud fra en forventning af, at det vil gøre en forskel for deres lille barn.

Begge reaktioner er yderst uheldige og selvforstærkende, men mediernes koncentration om det negative er forståligt – for hvem gider læse en artikel med overskriften “Se de skoler, der gør det godt”. Så er det mere lokkende og sælgende med “Se møgskolerne”.

Årsagerne til polariseringerne mellem by og land skyldes blandt andet, at uddannelsesniveauet er lavere i udkantsområdet. Der er ganske enkelt en overrepræsentation af ufaglærte og kortuddannede, der ikke i lige så høj grad som personer med en videregående uddannelse understøtter børnenes skolegang (jaja – det er hårdt skåret ud – men det siger statistikken altså!). Så enten skal vi have flere videreuddannede til at pendle fra landet til byen, eller også skal vi have flere videnstunge arbejdspladser ud i udkantsdanmark.

 

Den første mulighed er svær at indføre, da infrastrukturen i landområderne – pænt formuleret – er elendig! Det tager mange timer hver vej at komme fra land til by, og det er der ikke særligt mange , der gider. Hvordan løser man så den anden opgave – at få arbejdspladserne til at flytte sig? Med massive investeringer og “lokkeduer” som fx skatterabatter til virksomheder i udkantsområder. Det koster knaster men vil resultere i en mere homogen arbejdspladsdistribution – hvis der altså er arbejdstagere med vidensniveauet til at tage arbejdspladserne – og så har vi slangen, der bider sig selv i halen – hvad kommer først? For hvem vil flytte på landet, hvor husene er billige, skolerne er ringe og arbejdspladserne ligger langt væk? Og hvilke arbejdspladser bliver placeret, hvor transportmulighederne er ringe, hvor medarbejderne ikke er til at få fat i, og hvor affolkningen er tiltagende? Det er svært….

 

 

Travl dag – og afslappende dag :)

Puha – gårsdagen var lette anstrengende med journalister fra tidlig morgen til sen aften. Men det var også et vigtigt budskab, jeg kom ud med, så jeg er glad for, at der skete noget.

Jeg har prøvet at samle nogle links til nogle af de indslag der var:
TV2-Øst: Continue reading

Folkeskolens problem: Manglende timer

Så har vi set både PISA-resultater og regeringens bud på en ny skolereform. Alt sammen med fokus på, at der skal være bedre undervisnings i skolerne.

Jeg har kigget lidt på hvad der kan være årsagen til problemerne – og er kommet frem til, at der mangler ca. 1.300 timers undervisning over et skoleforløb på ni år i forhold til i 1960 i forhold til vejledende timetal. Mange skoler følger minimumstimetal og så taler vi om 1.800 klokketimer. Det svarer til over 2 skoleår.

Det har jeg lavet to notater om – de giver en del fakta om hvad der er sket – bla. mangler der 520 klokketimer i dansk og over 360 timer i matematik…. Continue reading